Sluseholmen 17, 1. sal, 2450 København
Kontakt os: 32522053

Om os

Om os

Praktisk information

Velkommen til Psykiatrisk Klinik Sluseholmen

Et behandlingsforløb i klinikken forudsætter henvisning til speciallæge i psykiatri fra egen læge.

De første samtaler vil danne baggrund for udformning af det videre behandlingsforløb, der tilpasses individuelt.  Et behandlingsforløb kan være op til 10 sessioner.   Forløbet vil primært bestå i udredning, medicinsk behandling, støttende samtaler, psykoedukation og i mindre grad terapi, da er tale om et forløb hos en psykiater (læge) og ikke en psykolog.

Klinikkens speciale er udredning og behandling af affektive lidelser herunder depression og bipolar lidelse (herunder patienter afsluttet fra Kompetencecentret )  samt angstlidelser og også unge, der er afsluttet efter forløb i Børne-/ungdomspsykiatrien /OPUS . Derudover stor interesse for behandling af psykisk sygdom hos gravide. 

OBS! Vedr. ADHD -udredning: Klinikken modtager i øjeblikket et uforholdsmæssigt stort antal henviste patienter med ønske om ADHD-udredning i et omfang, hvor vi slet ikke kan følge med. For at sikre at der også er tider til patienter med andre ofte mere akut behandlingskrævende psykiske lidelser, ser vi os nødsaget til at prioritere denne gruppe med andre diagnoser og ventetiden på ADHD udredning er derfor ekstra lang og vi tager- i en tidsbegrænset periode - kun få nye ind til ADHD-udredning

Derudover skal det bemærkes, at klinikkens speciale som anført er angstlidelser og affektive lidelser, mens der IKKE er særlig interesse for eller ekspertise inden for ADHD-området.

 


Konsultation: Jeg har 2 patienter i timen - det vil reelt sige ca. 25 min pr. patient.

Videokonsultation: Klinikken tilbyder også videokonsultationer, som

afholdes via appen Min Læge. Link til vejledning i brug af appen her

E-mailkonsultation: Kun for faste patienter og kun til korte beskeder. F.eks. afbud og korte spørgsmål. Brug Lægevejen



Receptfornyelse: Kan bestilles via  Lægevejen, ellers kan der ringes i tlf. tiden/lægges besked på telefonsvar

Akut sygdom: Kontakt klinikken, egen læge, 1813 eller psykiatrisk skadestue. Adresser på psykiatriske akutmodtagelser kan findes på Psykiatriske akutmodtagelser (regionh.dk)

Bevægelseshandicappede: Klinikken ligger på 1. sal med elevator. Handicap WC forefindes.

Parkeringsforhold:
Parkering:
Gratis 30 min-parkering (almindelig og handicap) på gaden Sluseholmen foran Sundhedshuset. Derefter betaling med P-app.

Gratis parkering forbeholdt besøgende til Sundhedshuset i kælderen med nedkørsel fra Etta Camerons Vej (drej om hjørnet ved Lagkagehuset). Der er både almindelig- og handicapparkering, skiltet med Sundhedshuset Sluseholmen. 15 minutter med p-skive. Kan forlænges til 1 time ved registrering på ipad-stander på 1. sal ved trappen. 

Orientér dig altid om de gældende regler via skiltning. Sundhedshuset og klinikken har ikke noget at gøre med p-pladserne eller uddeling af afgifter, hvorfor vi ikke kan refundere bøder eller være behjælpelige med klager.

Offentlig transport:

 Bus 18 og 7A går næsten lige til døren, ca 200 m gang.                                                                           Fra juni 2024: Metrostation Sluseholmen St 400m gang.                                                                           Der er ca 1500 m fra Sydhavn Station

Samtykke: Patienten har muligheden for at frabede sig udveksling af personoplysninger og kan til enhver tid trække et samtykke tilbage

 

Klinikinformation

Telefontiden er primært beregnet på tidsbestilling for nye patienter. Patienter med aktivt forløb kan med fordel lægge besked på telefonsvaren

Telefontider m.h.p tidsbestilling

Mandag
Kl. 18-20
Tirsdag
Kl. 17-19
Onsdag
Kl. 16-18
Søndag
Kl. 16-18

Åbningstider

Mandag
Kl.8.30-14.00
Tirsdag
Kl. 8.30-14.00
Onsdag
Kl. 8.30-14.00
Torsdag
Kl. 9.00-17.00
Fredag
Lukket

Hvem er vi

Nana Hengstenberg

Nana Hengstenberg

Speciallæge i psykiatri

Uddannet læge fra Københavns Universitet 2003

Uddannet speciallæge i psykiatri i 2013

Tidligere overlæge i distrikspsykiatrien

Praktiserende speciallæge i psykiatri siden 2017

Læs mere →
Klinikhunden  Karla

Klinikhunden Karla

Karla er en sød lille hund, der er meget glad for alle mennesker. Hun er gået på meget tidlig pension, så hun ses ikke så ofte i klinikken

Læs mere →
Mie

Mie

Lægesektretær

Mie er klinikkens dygtige lægesekretær. Hun er medicinstuderende på Københavns Universitet (kommende læge)

Læs mere →

Lægevejen

Hvis du er i et igangværende forløb i klinikken, kan du via Lægevejen.dk bestille recepter og sende kortfattede e-mails.

 Oprettelse af adgang til lægevejen kan ske ved telefonisk kontakt til klinikken og typisk ved første konsultation

Vi tilbyder

Konsultationer i klinikken
Videokonsultationer (via MinLæge app)
Emailkonsultationer

Information

Konsultation: Jeg har 2 patienter i timen - det vil reelt sige ca. 25 min pr. patient.

Tirsdag og onsdag er der mulighed for videokonsultation.

Videokonsultation: foregår via appen Min Læge. Link til vejledning her

E-mailkonsultation: Kun for faste patienter og kun til korte beskeder. F.eks. afbud og korte spørgsmål. Brug Lægevejen

Vanedannende medicin

Regler vedr. vanedannende medicin:
Sundhedsstyrelsen har udgivet en ny vejledning om sovemidler og angstdæmpende midler
(benzodiazepiner), tilsammen kaldet afhængighedsskabende eller vanedannende medicin.

Sundhedsstyrelsen har besluttet, at recept på sovemedicin og angstdæmpende medicin nu kun
kan fås ved konsultation hos lægen.
Sundhedsstyrelsen vejledning til ordination af afhængighedsskabende medicin kan læses i sin
helhed på nedenstående link:

https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/haandtering-af-medicin/afhaengighedsskabende-medicin/

Det er derfor ikke muligt at bestille medicinen hos sekretæren eller via hjemmesiden.

Vejledningen anbefaler at bruge:
- sovemedicin i højst 1-2 uger
- angstdæmpende medicin i højst 4 uger

Læringsmaterialer, viden om patientsikkerhed samt indgangen til rapportering af utilsigtede hændelser findes nu på hjemmesiden stps.dk. Indgangen findes på forsiden samt på siden "Rapportér en utilsigtet hændelse"

Privatlivspolitik

Behandling af oplysninger

I forbindelse med min/vores undersøgelse, diagnostik og behandling af dig som patient indsamler og behandler Psykiatrisk klinik Sluseholmen som dataansvarlig en række personoplysninger om dig. Dette er vi forpligtet til efter autorisationslovens kap. 6 og journalføringsbekendtgørelsen.

I denne privatlivspolitik beskrives, hvordan Psykiatrisk klinik Sluseholmen behandler, bruger og videregiver dine personoplysninger. 

 

Typer af oplysninger 

Psykiatrisk klinik Sluseholmen indsamler og behandler følgende typer af personoplysninger om dig (i det omfang det er relevant for netop dig):

Almindelige kategorier af personoplysninger: 

  • Navn, adresse, evt. e-mailadresse, telefonnr., personnummer køn, familierelationer og sociale relationer, arbejdsrelationer og uddannelse

Særlige kategorier af personoplysninger (”følsomme personoplysninger”): 

  • Helbredsoplysninger (f.eks. journaloplysninger, prøvesvar, tests, scanningsvar mv.), seksuelle forhold, race eller etnisk oprindelse samt religiøse forhold. 

 

Formål

Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:

  • Vore undersøgelse, diagnostisk og behandling af dig
  • Udarbejdelse af lægeerklæringer 
  • Udarbejdelse af attester til brug for myndigheder, forsikringsselskaber mv.
  • Kommunikation med eller henvisning til andre sundhedspersoner, læger, sygehuse eller sygehuslaboratorier
  • Medicinordinationer, herunder udstedelse af recepter
  • Indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser
  • Indberetning af laboratorieprøver til sygehuslaboratorier
  • Afregningsformål
  • Overholde vores forpligtelser i henhold til gældende lovgivning, herunder EU’s databeskyttelsesforordning, databeskyttelsesloven og anden relevant sundhedsretlig lovgivning, f.eks.
    • Dokumentationspligt
    • Overholdelse af basale principper for behandling af personoplysninger og juridisk hjemmel for behandlingen 
    • Iværksættelse og vedligeholdelse af tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, herunder men ikke begrænset til at hindre uautoriseret adgang til systemer og oplysninger, hindre modtagelse eller distribution af ondsindet kode, standsning af overbelastningsangreb (denial-of-service-angreb) og beskadigelser af computersystemer og elektroniske kommunikationssystemer 
    • Undersøgelse af mistanke eller viden om sikkerhedsbrud og rapportering til individer og myndigheder
    • Håndtering af forespørgsler og klager fra registrerede og andre
    • Håndtering af inspektioner og forespørgsler fra tilsynsmyndigheder
    • Håndtering af tvister med registrerede og tredjeparter.
    • Statistiske undersøgelser og videnskabelig forskning

Frivillighed

Når vi indsamler personoplysninger direkte fra dig, giver du personoplysningerne frivilligt. Du er ikke forpligtet til at give disse personoplysninger til os. Konsekvensen af ikke at give mig/os personoplysningerne vil være, at jeg/vi ikke kan varetage formålene ovenfor, herunder at vi i nogle tilfælde ikke kan undersøge, diagnosticere eller behandle dig.

Kilder

I nogle tilfælde indsamler vi personoplysninger om dig fra andre sundhedspersoner, f.eks. sygehuse eller ved opslag i elektroniske journalsystemer. Vi behandler de modtagende oplysninger i overensstemmelse med denne privatlivspolitik. 

 

Videregivelse af personoplysninger

Idet omfang det er nødvendigt for den konkrete undersøgelse, diagnosticering eller behandling af dig, vil dine personoplysninger blive videregivet og delt med følgende modtagere:

  • Der videregives oplysninger til andre sundhedspersoner, hvis det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb.
  • Der videregives oplysninger til RKKP (kliniske kvalitetsdatabaser), Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsdatastyrelsen (medicin, vaccinationer, utilsigtede hændelser og dødsfald), politi og domstole, sociale myndigheder, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i det omfang, at der foreligger en pligt hertil ifølge gældende lovgivning.
  • Du har som patient adgang til dine egne oplysninger (indsigtsret).
  • Ved henvisning af patienter videregives oplysninger til de sundhedspersoner, hvortil henvisningen er sendt.
  • Ved indberetning af laboratorieprøver videregives prøverne til sygehuslaboratorierne.
  • Ved indberetning af oplysninger i forbindelse med afregning for patientbehandling videregives oplysninger til de regionale afregningskontorer.
  • Ved udstedelse af recepter videregives oplysninger til landets apoteker og Lægemiddelstyrelsen via FMK.
  • Ved indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser.
  • I andre tilfælde videregives oplysninger til pårørende eller forsikringsselskaber.

 

Lovgrundlag for behandling og videregivelse af personoplysninger

Det juridiske grundlag for at indsamle, behandle og videregive dine personoplysninger er: 

  • Til brug for den almindelige patientbehandling indsamles, behandles og videregives almindelige personoplysninger i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(c) og (d), mens de følsomme personoplysninger indsamles, behandles og videregives i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 9(2)(c) og (h). 
  • Herudover er vi forpligtet til at behandle en række personoplysninger om dig ved den almindelige patientbehandling i medfør af autorisationslovens kap. 6, bekendtgørelse om sundhedspersoners journaler (journalføringsbekendtgørelsen) særligt §§ 5-10, samt sundhedslovens kap. 9.  
  • Oplysninger til brug for afregning for patientbehandling fremsendes en gang pr. måned til regionens afregningskontor efter reglerne i Overenskomst om almen praksissundhedslovens §60. 
  • Medicinordinationer på recepter samt vaccinationer sendes via IT-tjenesten FMK efter reglerne i sundhedslovens § 157 og bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler særligt kap. 3. 
  • Kliniske patientdata videregives til kliniske kvalitetsdatabaser efter reglerne i sundhedslovens §§ 195-196 og bekendtgørelse om indberetning af oplysninger til kliniske kvalitetsdatabaser m.v. Data kan også videregives på baggrund af et konkret samtykke fra dig som patient.
  • Dine personoplysninger videregives alene til forsikringsselskaber med dit forudgående samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(a) og 9(2)(a). 
  • Dine personoplysninger videregives alene til dine pårørende med dit forudgående samtykke efter reglerne i sundhedslovens § 43. 
  • Ved afdøde patienter kan visse personoplysninger videregives til afdødes nærmeste pårørende reglerne i sundhedslovens § 45. 

 

Tilbagekaldelse af samtykke

Hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på samtykke, har du ret til at tilbagekalde samtykket. Hvis du tilbagekalder samtykket, påvirker det ikke behandlingen forud for tilbagekaldelse af samtykket, herunder en videregivelse baseret på samtykke.

 

Brug af databehandlere

Dine personoplysninger behandles og opbevares hos vores databehandlere, som opbevarer dem på vegne af og efter instruks fra os. Databehandlere er p.t.:

    • Ganglion

    • DAK-E (digitale forløbsplaner)

    • DMDD, Webreq og Webpatient (bestilling af laboratorieprøver og opbevaring af borgerens svar på spørgeskemaer)

  • Deloittes (revisonsfrima)
  • Danløn (lønoplysninger mm)

  

Opbevaringsperiode

Vi opbevarer personoplysninger om dig, så længe vi har behov for at varetage de overfor angivne formål. Vi har dog i henhold til journalføringsbekendtgørelsen § 15 pligt til at opbevare disse i minimum 10 år efter seneste tilførsel til journalen. Der kan opstå tilfælde hvor vi er nødsaget til at opbevare dine personoplysninger i længere tid, f.eks. i forbindelse med en klagesag eller erstatningssag, hvor oplysninger i så fald vil blive opbevaret, indtil sagen er endeligt afsluttet. 

 

Dine rettigheder

Du har – med lovens begrænsninger - visse rettigheder, herunder retten til indsigt i personoplysninger, retten til at få ændret ukorrekte oplysninger, retten til at få slettet oplysninger, retten til at få begrænset oplysninger, retten til dataportabilitet, retten til at gøre indsigelse mod behandlingen af personoplysningerne, herunder ift. automatiseret, individuel beslutningstagning (”profilering”). 

Du har også ret til at klage til en kompetent tilsynsmyndighed, herunder Datatilsynet.

 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål vedrørende behandlingen af dine personoplysninger eller udnyttelsen af dine rettigheder, er du velkommen til at kontakte os på 32522053, Sluseholmen 17, 1. sal.

Adresseoplysninger på klinikken:

Psykiatrisk klinik

Sluseholmen 17, 1. sal, 2450 København

Danmark

 

Dato: 14 maj 2018

Se dokument Klagemuligheder HER

Find vej

Klinikkens adresse: 

Sluseholmen 17, 1. sal, 2450 København

Klinikken er beliggende i  Sundhedscenter Sluseholmen, hvor klinikken deler lokaler og fællesområder med flere andre speciallæger, jordemor , psykolog , praktiserende læger og et apotek.

Link til Google maps her

Offentlig transport:

 Bus 18 og 7A går næsten lige til døren, ca 200 m gang.                                                                           Fra juni 2024: Metrostation Sluseholmen St. 400m gang.                                                                           Der er ca 1500 m fra Sydhavn Station